Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Om CPHtraveller.dk Print Email

CPHtraveller.dk er en uafhængig nyhedsportal med fokus på alt omkring Københavns Lufthavne A/S. Hensigten er at levere aktuel og relevant information til dig som benytter CPH til at komme ud i verden.

Tanken bag CPHtraveller.dk er at skabe en portal som kan være til glæde for alle de mange tusinder personer som hver eneste dag benytter CPH i forbindelse med private eller erhvervsmæssige rejser. CPHtraveller.dk vil være det sted hvor du først finder de spændende nyheder i relation til CPH. Samtidig vil du her finde dybdegående baggrundsartikler som fokuserer på emner der ikke i samme grad behandles i andre medier.

I tillæg vil CPHtraveller.dk have stort fokus på anmeldelser af flyselskaber, lounges, hoteller og andre serviceydelser i relation til CPH og rejseaktivitet generelt. Intentionen med anmeldelserne er at give et indblik i de produkter og serviceydelser som forskellige leverandører leverer. Herved vil vi gerne bidrage til, at du kan foretage aktive valg og fravalg i forbindelse med dine rejser.

Københavns Lufthavn har stor samfundsmæssig betydning for ikke bare København, men hele Danmark. Der er derfor stort fokus på at udvikle lufthavnen og der foregår derfor hele tiden mange spændende tiltag og initiativer omkring CPH. Vil vi derfor naturligvis skrive de mange positive og gode historier i tilknytning til CPH, men som neutral og objektiv nyhedsformidler vil vi også anlægge den kritiske vinkel når det er berettiget.

CPHtraveller.dk ønsker ikke kun at være formidler af information, men vil gerne understøtte muligheden for dialog og interaktion med dig som læser. Det er derfor muligt at skrive kommentarer til alle artikler som publiceres på CPHtraveller.dk og vil gerne opfordre dig til at deltage aktivt i debatten. På sigt arbejder vi desuden på at oprette et debat-forum med henblik på at skabe et interaktivt online-community for alle med interesse i CPH og luftfartsbranchen.

Vi ser frem til at have dig som læser fremover og håber du vil få glæde af CPHtraveller.dk

Med venlig hilsen

Janus Kyhl og Peter Pontoppidan
CPHtraveller.dk