Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Singapore Airlines med daglig A350-900 rute til CPH Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 20 November 2018 20:52

Efter længere tids tilløb udvider Singapore Airlines fra november måned 2019 ruten mellem Singapore og Københavns Lufthavn til daglige afgange. Det betyder to ekstra ugentlige afgange sammenlignet med de nuværende 5 ugentlige flyvninger.

I forbindelse med opgraderingen til daglige flyvninger, byttes der desuden flytype fra Boeing 777-300ER til en Airbus A350-900. Herved forsvinder første klasse fra ruten da Airbus A350-900 hos Singapore Airlines ikke er udstyret med denne klasse. A350 har derimod 253 sæder ombord fordelt på 42 i Business Class, 24 i Premium Economy Class og 187 på Economy Class.

Med daglige afgange og A350-900 som flytype vil Singapore Airlines udbyde i alt 1771 ugentlige sæder i hver retning på ruten fra Singapore til København. Dette er en stigning på 34% sammenlignet med dagens 1320 ugentlige sæder.

Udvidelsen fra Singapore Airlines kommer som et led i Joint Venture aftalen med SAS der har eksisteret siden 2013. Det var derfor Singapore Airlines og SAS der i fælleskab, præsenterede udvidelsen mellem Singapore og København på en pressebiefing i Københavns Lufthavn. Her var der deltagelse af Erwin Widjaja som er General Manager for Singapore Airlines i Norden, Anders Wahlström Head of Sales Sverige og Finland hos SAS, samt Administrerende Direktør i Københavns Lufthavn Thomas Woldbye.

Erwin Widjaja udtalte at Singapore Airlines har fløjet til København de sidste 41 år, og at udvidelse til daglige afgange er et udtryk for deres fortsatte tiltro til det skandinaviske marked:

"Frekvensforøgelsen viser vores dedikation til det vigtige nordiske marked og til at vækste vores fælles rutenetværk. Øget frekvens og helt nyt fly giver vores kunder endnu bedre adgang til hurtig og smidig service til nøglemarkeder i Sydøstasien samt Australien og New Zealand."

CPHtraveller spurgte Erwin Widjaja om ændringen til Airbus A350 sker fordi det er for svært at sælge førsteklasses billetter på flyvninger ud af København og Skandinavien. Han oplyste at Singapore Airlines i dag har fire første klasse sæder på hver eneste afgang fra København, og at belægningen for disse i snit er 75%. Men tilføjede efterfølgende at markedet for Første Klasse ud af København er begrænset, hvorved de ser Airbus A350 som et bedre fly for ruten.

I københavns Lufthavn er der glæde over at de interkontinentale afgange endnu engang styrkes og Thomas Woldbye understregede det gode samarbejde mellem Københavns Lufthavn og Singapore Airlines:

"Det viser en fortsat udvikling i vores tætte samarbejde, at kapaciteten på ruten mellem Singapore og København nu øges med 40 procent,” siger Thomas Woldbye og fortsætter. Vi er glade for at se, at partnerskabet mellem vores største operatør, SAS, og Singapore Airlines udvikler sig så positivt. Det er et meget fint eksempel på, hvordan lufthavnen som knudepunkt styrker begge flyselskaber ved at overføre passagerer fra SAS-netværket til SIA-netværket og vice versa. Omkring en tredjedel af passagererne til og fra Singapore er transitpassagerer."

I årets første 10 måneder har der fløjet lige over 100.000 passagerer med Singapore Airlines på ruten mellem København og Singapore. Af disse er de ca. 32.000 såkaldte transferpassagerer der skifte fly i Københavns Lufthavn. Med daglige afgange må det forventes at det årlige passagertal på ruten fremover vil stige til 160.000-170.000.

Singapore Airlines kunne desuden løfte sløret for at der allerede den kommende sommer kommer mere kapacitet på ruten til København. Der sker ved at der i sommerferieprioden fra d. 19. juni til d. 15. august indsættes en ekstra ugentlige afgang med Boeing 777-300ER og derved ekstra 264 sæder. Den nye afgang bliver med flyvning fra København hver onsdag i den nævnte periode.

Der blev også spurgt ind til hvad næste logiske skridt er for Singapore Airlines i Skandinavien. Edwin Widjaja fastslog at der for nuværende ikke forefindes yderligere konkrete planer udover udvidelsen med daglige afgange til København. Ruten til Stockholm fortsætter således med fem ugentlige A350 afgange, hvor der er stop i Moskva begge veje fra/til Singapore, og der er ikke planer om at tilføje Oslo som yderligere en destination i Skandinavien.


Foto: Singapore Airlines

 


 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater