Seneste trafiktal for CPH:
December > 1.719.031 +3,0%    
November > 1.884.627 +2,4%   
Oktober > 2.330.985 +7,1%   
RSS
Så er Emirates i gang med Airbus A380 på ruten til København Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 01 December 2015 20:48

Langt om længe blev det dagen som mange luftfartsinteresserede i Danmark har venter på. Kl. 12.11 satte A6-EOQ landingshjulene på asfalten i Københavns Lufthavn som EK151 fra Dubai, og markede derved den første regulære passagerflyvning til Danmark og Skandinavien med Airbus A380.

Der var stort fremmøde omkring Københavns Lufthavn, hvor mange mennesker var stimlet sammen på både Flyvergrillen og Kystvejen som ligger for enden af landingsbane 22L. I selve lufthavnen havde Emirates indbudt pressen og særligt inviterede til reception fra kl. 11 i Gate C39 for at fejre begivenheden.

CPHtraveller var naturligvis med til dagens fejring og fulgte på nært hold denne historiske dag for Københavns Lufthavn.  

Fra den officielle indvielsesreception startede kl 11 til den mægtige Airbus A380 landede lidt efter kl. 12, var der en særlig stemning i Gate C39 hvor man fornemmede det historiske i denne begivenhed og en stolthed over at Danmark og Københavns Lufthavn har været i stand til at tiltrække verdens største passagerfly i fast daglig trafik.

Da A6-EOQ lagde an til landing på bane 22L, havde alle i Gate C39 begivet sig hen til de store vinduer i den nye udbygning af Finger C, og fulgte herfra intens landingen og den efterfølgende taxi-tur ind til gaten.

Efter at maskinen var kommet sikkert til gate og passagerne gik fra borde, begyndet den mere officelle del af indvielsesarrangementet. Her fra der taler fra Erhvervs- og Vækstminister Troels Lund Poulsen, administrerende direktør i Københavns Lufthavn Thomas Woldbye, samt Emirates Senior Vice President Commercial Hubert Frach.

Både Troels Lund Poulsen og Thomas Woldbye lagde i deres taler vægt på, at Danmark og Københavns Lufthavn er i stand til at tiltrække selskaber som Emirates og sikre mere kapacitet på ruter ud til alle verdens hjørner. Dette er godt for dansk erhvervsliv der har behov for let og hurtig tilgængelighed til verdensmarkederne, samt dansk turisme da selskaber som Emirates sætter København på verdenskortet og bringe mange nye turister til landet.

Hubert Frach lagde i sin tale ud på flot dansk, og nævnte at de mange danskere i Emirates havde været behjælpelig med at lære ham nogle danske gloser. Han lagde i sin tale vægt på at København og Øresundsregionen er en vigtig destination for Emirates og at de har oplevet en utrolig vækst og udvikling på ruten siden den startede for fem år siden.

Han nævnte desuden at på dagens A380 flyvning ind og ud af København, var der ikke mindre en 34 nationaliteter ombord blandt passagerne. Hubert Frach havde også bemærket de mange mennesker på Flyvergrillen, da han landede med A6-EOQ og bemærkede kækt at det nok var disse mennesker som Emirates havde gjort gladest i dag.     

Efter de officelle taler var der kage og champagne, hvorefter der var rundvisning for de fremmødte i Airbus A380'eren. Herefter var det offcielle indvielsesarrangement slut og passagerne der skulle med Airbus A380'eren til Dubai begyndte så småt at indfinde sig i Gate C39.

Nedenstående er udvalgte billeder fra dagens begivenhed.

             

 

 

 

Foto: CPHtraveller og Leo Larsen (forsiden)

 

 

Kommentarer

Peter Andersen 2015-12-03 01:55 #1
Fantastisk..! Flot fly i en flot lufthavn. Vi har meget at være stolte over..!

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater