Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Norwegian åbner direkte rute mellem Boston og København Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 18 August 2015 21:18

Den 12. maj 2016 åbner Norwegian en ny direkte rute mellem Boston og København, som vil blive fløjet en gang om ugen med afgang fra København om torsdagen. Der vil på ruten blive anvendt Boeing 787 Dreamliner med plads til 291 passagerer.

Ruten mellem Boston og København er en del af tre nye europæiske ruter til den amerikanske storby. De andre to ruter er fra London Gatwick med fire ugentlige afgange og fra Oslo med to ugentlige afgange.

Boston bliver hermed den niende Norwegian langdistance rute fra Københavns Lufthavn. Selskaber flyver på nuværende tidspunkt ruter fra København til New York, Los Angeles, Fort Lauderdale, Orlando og Bangkok, hvilket fra november suppleres med nye ruter til Las Vegas, Sankt Croix og Puerto Rico.

I forbindelse med annonceringen udtaler administrerende direktør i Norwegian, Bjørn Kjos:

"Vi er meget glade for at lancere endnu en langdistancerute. Dette er godt nyt både for skandinaver og andre europæere, som ønsker at rejse billigt og komfortabelt til Boston og for amerikanere, der drømmer om en tur til Europa. Vi ser, at en større andel af vores passagerer er amerikanske, hvilket fortæller, at der er et behov i markedet. Med flere direkte ruter mellem kontinenterne vil endnu flere amerikanere besøge Europa og Skandinavien, hvilket er positivt for økonomien og turistindustrien."

Fra Københavns Lufthavne udtaler Kommerciel Direktør, Peter Krogsgaard:

"Vi har længe haft Boston meget højt på vores ønskeliste, fordi man ikke har kunnet flyve direkte dertil fra København. Derfor er det en god nyhed for de skandinaviske rejsende, at Norwegian har valgt netop den destination som deres næste langrutedestination ud af København."

Foto: Norwegian


 

 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater