Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Norwegian åbne rute mellem København og Oakland Print Email
Publiseret af Administrator   
Onsdag, 07 September 2016 18:18

Den 28. marts 2017 åbner Norwegian endnu en rute mellem Københavns Lufthavn og Nordamerika. Denne gang til Oakland ved San Francisco, hvor der bliver to ugentlige flyvninger fra København med Boeing 787-8 Dreamliner der har plads til 291 passagerer.

Norwegian flyver allerede til Oakland fra de andre skandinaviske hovedlufthavne i Oslo og Stockholm, hvorved tilføjelsen af en rute fra København ikke er overraskende.

Oakland bliver den niende direkte Norwegian rute fra København til Nordamerika. De otte nuværende er Boston, Fort Lauderdale, Las Vegas, New York, Los Angeles, Orlanda, San Juan og St. Croix.

Hvor mange af de ni ruter som Norwegian dog kommer til at flyve fra København i sommerprogrammet for 2017 er endnu uvist. Ruterne til San Juan og St. Croix er vinterruter og vil således med sikkerhed ikke bliver fløjet i sommerperioden.

Ruten til Orlanda holder vinterpause fra slutningen af November, men ser ud til at vende tilbage fra marts 2017 da Norwegian nu har lagt ruten til salg fra dette tidspunkt. Ruterne til Las Vegas og Boston er endnu ikke lagt til salg for sommeren 2017, men dette er disse destinationer heller ikke fra andre destinationer som London, Oslo og Stockholm.

Norwegian er således formentlig ved at færdiggøre deres sommer 2017 schedule for ruterne til/fra Boston og Las Vegas. Disse to ruter flyves derfor formentlig med al sandsynlighed også fra København næste sommer.

I forbindelse med ruteannonceringen udtaler kommerciel direktørk i Norwegian, Thomas Ramdahl:

"Danskerne har taget rigtig godt imod vores langdistanceruter, og rigtig mange af vores afgange har været stopfyldte. Mange amerikanere vil besøge de største europæiske metropoler som London, Paris og Rom, men det er helt tydeligt, at USA-ruterne til København er godt fyldte med turister, der vil opleve Københavns gastronomi, design og seværdigheder. Norwegian ser et stort potentiale i at bringe flere amerikanere og andre turister til Danmark, hvilket betyder både vækst og jobskabelse i landet."

Fra Københavns Lufthavne udtaler Kommerciel Direktør, Peter Krogsgaard:

"Udover at give danske ferierejsende og forretningsfolk helt nye muligheder for let at komme til Vestkysten i USA, så betyder Norwegians nye rute også, at endnu flere amerikanere vil rejse til Danmark. Det skaber vækst og arbejdspladser i bl.a. turisme-branchen. En analyse fra DAMVAD Analytics har påvist, at internationale flyruter skaber velstand i Danmark. En rute som denne fra Oakland til København vil give et samlet bidrag til Danmarks BNP på omkring 42 mio. kroner."

SAS flyver allerede til San Francisco fra København, hvor der er daglig forbindelse året rundt. Med den nye Norwegian rute til Oakland får SAS således øget konkurrence på trafikken til San Francisco og Californien. Med tre ugentlige afgange til Los Angeles vil Norwegian i alt udbyde 5 ugentlige flyvninger fra København til Californien.

 

Foto: Norwegian

 


 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater