Seneste trafiktal for CPH:
December > 1.719.031 +3,0%    
November > 1.884.627 +2,4%   
Oktober > 2.330.985 +7,1%   
RSS
Næsten 1,4 mio flere passagerer gennem CPH i første halvår 2016 Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 12 Juli 2016 14:28

Københavns Lufthavn har offentliggjort trafiktallene for juni måned og derved også for første halvår i 2016. Med en vækst på 9,0 % i juni måned ligger det fast, at næsten 1,4 mio. flere passagerer gik gennem Københavns Lufthavn i første halvår sammenlignet med samme periode sidste år.

I juni måned alene benyttede 2.757.538 passagerer lufthavnen, hvilket er den travleste måned nogensinde og første gang at der på en måned har været over 2,7 mio rejsende. For juni er dette 228.010 flere passagerer end sidste år, og igen er det især udenrigstrafikken som driver væksten.

På Europa-trafikken var en vækst på 8,9% mens den interkontinentale trafik steg med hele 12,8%. Det er dog også positivt at der fortsat er vækst for indenrigstrafikken, omend dette med 4,7% er noget mere beskedent end for udenrigstrafikken.

Københavns Lufthavns har således fået en særdeles travl start på sommeren, hvor administrerende direktør Thomas Woldbye udtaler at der har været flere dage med flere end 100.000 rejsende:

"Vi har haft en usædvanlig travl start på sommeren med flere dage i juni, hvor vi for første gang har haft over 100.000 rejsende igennem terminalerne. Samlet rejste 2.757.538 millioner igennem lufthavnen - en vækst på 9 procent i forhold til juni sidste år. Dermed fik CPH den mest travle start på sommeren nogensinde."

For første halvår samlet set er væksten på 11,0% hvorved der har været 13.704.859 rejsende gennem terminalerne i året første seks måneder. Helt præcis er dette 1.359.030 flere end sidste år og Københavns Lufthavn fremhæver at der særligt til Spanien har været en markant vækst på 30% indtil videre i år.

Til Spanien er der blevet udbudt markant mere kapacitet gennem nye ruter fra Ryanair, samt udvidet kapacitet fra især Norwegian og SAS. Dette fremhæves også af Thomas Woldbye der samtidig glæder sig over at antallet af passagerer til Spanien er steget i tråd med den ekstra udbudte kapacitet:

"Vi kan se at passagerne virkelig har benyttet sig af den ekstra kapacitet flyselskaberne har sat ind på Spanien. Samlet er der udbudt 298.000 flere sæder, en stigning på 31 procent i forhold til sidste år. Antallet af passagerer er steget tilsvarende. Det er et godt eksempel på, at når der er flere muligheder for at flyve til en destination, så er der flere, der vælger at rejse til og fra."

For de skandinaviske hovedlufthavne i Oslo og Stockholm har væksten i juni måned været noget lavere end på CPH, men her skal bemærkes at strejken hos SAS blandt de svenske piloter har påviket trafikken negetivt på Stockholm Arlanda lufthavnen.

På Oslo Gardenmoen steg trafikken med 1,7% til 2.477.005 rejsende, mens væksten på Stockholm Arlanda var 1,8% og derved 2.264.901 passagerer.  For første halvår er trafikken på Oslo steget med 4,2% til 12.299.669 hvilket svarer til 502.495 flere rejsende. For Stockholm Arlanda er den tilsvarende vækst for første halvår på 5,8% og 11.706.979 rejsende hvilket er 644.127 flere end i 2015.

Foto: Københavns Lufthavn

 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater