Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Miami bliver ny SAS langdistancerute fra Københavns Lufthavn Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 20 August 2015 21:57

Efter lang tids venten har SAS endelig løftet sløret for sine nye landistance-destinationer fra Skandinavien. Der er i alt tale om tre nye ruter som alle går til USA, hvor der fra marts måned bliver direkte flyvninger mellem Stockholm og Los Angeles alle ugens dage.

Fra efteråret 2016 kommer Miami på rutekortet hos SAS, hvor selskabet åbner rute til den amerikanske storby i Florida fra både København og Oslo. Her bliver der fire ugentlige afgange fra Oslo og tre ugentlige fra Københavns Lufthavn. 

Herved fortsætter SAS den seneste tendens, hvor selskabet i større grad fokusere på lufthavnene i Stockholm og Oslo og derved forbigår sin hovedhub i København. Således åbner SAS som tidligere annonceret i september måned en ny rute mellem Stockholm og Hong Kong, hvilket er en destination som i mange år har været højt på ønskelisten i Københavns Lufthavn.

Københavns Lufthavn er dog stadig den lufthavn med klart flest interkontinentale ruter og afgange med SAS, og derfor er det trods alt positivt at København i denne omgang er blevet tilgodeset med en ny rute til Miami.

På den baggrund er der i Københavns Lufthavn tilfredshed med at kunne tilføje Miami som ny destination, hvor kommerciel direktør Peter Krogsgaard udtaler:

"Miami er en spændende destination at få på rutekortet. For det første får skandinaverne direkte adgang til en eftertragtet feriedestination, og for det andet åbner ruten også op for, at flere amerikanske turister vælger at komme til Danmark. Dermed kommer ruten også til at gavne den danske turistbranche med øget indtjening og flere danske arbejdspladser til følge."

Der er endnu ikke sat nogen konkret startdato for den nye rute mellem København og Miami andet end den forventes at starte i løbet af efteråret 2016. SAS vil anvende den samme maskine på ruterne fra Oslo og København, således at maskinen fire dage om ugen flyver fra Oslo og de resterende tre dage fra København.

Ifølge CPHtravellers oplysninger er det planen at ruten til Miami fra København om sommeren skal flyves fire gange om ugen i stedet for tre. I sommerperioden vil Oslo ruten således blive reduceret til tre gange ugentlig. Begrundelsen for denne sæsonmæssige justering i udbudet fra henholdsvis København og Oslo, skal formentlig findes i det faktum at SAS har forventning om en betydelig volume af cruise-passagerer fra Oslo til Miami i vintermånederne.   

Foto: SAS og Leo Larsen (forside)

 

 

Kommentarer

John Gert Larsen 2015-10-24 16:28 #1
Min kone og jeg hilser absolut velkommen at SAS påtænker en flyrute fra København til Miami. I 20 år har vi mellem 2 og 4 gange om året været i Miami, hvor vi har rejst med British Airways med flyskift i London. Vi har en lejlighed i området omkring Miami, og har nu vores søn, svigerdatter samt 3 børnebørn boende fast i Miami, så det bliver spændende at høre ydereligere om rejsetider og priser med SAS. Vh. John Gert Larsen.

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater