Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
København vinder kampen om Air India rute til Skandinavien Print Email
Publiseret af Administrator   
Mandag, 16 Januar 2017 20:27

Air India har længe været lun på en rute til Skandinavien fra Delhi uden at det indtil videre er blevet til virkelighed. Både København og Stockholm har været inde i billedet som en mulighed for Air India, men nu skulle det være ganske vist at selskabet har besluttet sig for at satse på Københavns Lufthavn.

Via Twitter og Facebook annoncerer Air India nemlig, at der fra maj måned åbnes en direkte rute mellem Delhi og København, som vil blive fløjet med en Boeing 787 Dreamliner. En maskine der hos Air India har en konfiguration med plads til 256 passagerer.

Air India har ikke annonceret en konkret opstartsdato eller hvilken frekvens der er planlagt for ruten til København. Ifølge de oplysninger som CPHtraveller.dk har til rådighed, bliver der dog tale om 3 eller 4 ugentlige flyvninger mellem Delhi og København.

Selvom der på nuværende tidspunkt ikke er megen officielt information til rådighed omkring den nye rute, udtaler en talsperson fra Air India til indiske medier, at København er valgt som destination for sikre en god dækning af Skandinavien og nem adgang til byer som Oslo og Stockholm.

Air India er som SAS medlem af Star Alliance og det vil derfor være oplagt med et samarbejde mellem de to selskaber omkring denne rute. På nuværende tidspunkt foreligger der dog ingen oplysningen omkring et sådant muligt samarbejde, men via kilder har CPHtraveller.dk erfaret, at SAS tidligere har været åben for et samarbejde med Air India på en rute til Skandinavien.

Hos Københavns Lufthavn må det også vække glæde, at man nu endelig ser ud til at lande Air India som ny kunde. Delhi er for nuværende nummer seks på listen over de største uservicerede ruter fra Københavns Lufthavn, hvor de seneste tal fra 2015 viser et passagerpotentiale på lige omkring 30.000 årlige passagerer.

CPHtraveller.dk har henvendt sig til Pressechef i Københavns Lufthavn Kasper Hyllested, for en kommentar til den nye rute. Han vil dog hverken bekræfte eller afkræfte Air India ruten til København, men oplyser at der afventes en offciel bekræftelse fra selskabet før han vil udtaler sig yderligere.

København bliver den 10 destination for Air India i Europa, hvor selskabet allerede på nuværende tidspunkt flyver til følgende byer: Birmingham, Frankfurt, London, Madrid, Milano, Moskva, Paris, Rom og Wien.


Foto: Simon Boddy, Wikimedia Commons

 


 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater