Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
København er nu igen direkte forbundet med Hong Kong Print Email
Publiseret af Administrator   
Onsdag, 02 Maj 2018 20:12

For 19 år siden nedlagde SAS sin direkte rute mellem Københavns Lufthavn og Hong Kong, men i dag d. 2. maj 2018 blev der igen direkte forbindelse mellem de to byer. Det skete da det Hong Kong baserede luftfartselskab Cathay Pacific indviede sin længe ventede rute til København.

Ruten er i første omgang en sæsonrute som flyves frem til slutningen af oktober måned med tre ugentlige afgange. Der flyves med de helt nye og moderne Airbus A350-900XWB maskiner og det er første gang at denne flytype anvendes i fast rutetrafik til København.

Hos Cathay Pacific har Airbus A350-900 plads til 280 passagerer fordelt på tre klasser. Der er 38 sæder i business-class, 28 sæder i economy-plus og 214 pladser i econony-klassen.

Ruten med Cathay Pacific til København har været drøftet i mere end 5 år og det var derfor med stor glæde at Københavns Lufthavn endelig tog imod selskabet fra Hong Kong. Det foregik ved en flot velkomstceremoni med deltagelse af Grevinde Alexander, James Ginns, General Manager i Europa for Cathay Pacific og Thomas Woldbye, administrerende direktør i Københavns Lufthavn.

Thomas Woldbye understregede at Hong Kong er en af de destinationer som meget længe har stået øverst på ønskelisten i Københavns Lufthavn:

"Hongkong har længe stået meget højt på ønskelisten, og Cathay Pacifics direkte rute til Danmark er en milepæl i arbejdet med at tiltrække nye forbindelser til Københavns Lufthavne. Al erfaring viser, at nye direkte ruter fører til flere rejsende og øget økonomisk vækst. Med en direkte forbindelse til Hongkong får danske og andre skandinaviske rejsende også nemmere adgang til nye destinationer i Asien og på den sydvestlige halvkugle."

James Ginns fra Cathay Pacific lagde vægt på at de er det første selskab som vil anvende de super moderne A350 maskiner til Københavns Lufthavn:

"Vi er stolte over at være det første selskab, der benytter den supermoderne Airbus A350-900 i fast rute til Københavns Lufthavn. Det er vores første direkte forbindelse til den danske hovedstad nogensinde - og til hele Skandinavien i nyere tid. Med Airbus A350-900 får passagererne en unik og afslappende rejseoplevelse med forbedrede underholdningsprodukter, Wi-Fi og avanceret teknologi."

James Ginns blev spurgt om hvorfor ruten til København i første omgang kun er en sæsonrute frem til oktober måned. Han nænvte at København og Skandinavien er et helt nyt og uafprøvet marked for Cathay, hvilket betyder at man gerne i første omgang vil teste markedet i den travle sommerperiode. Dog er forhåbningen at der på sigt kan udvides til en helårlig rute.

Thomas Woldbye supplerede at ambitionen fra Københavns Lufthavn helt klart er at ruten skal blive helårlig og med flere ugentlige frekvensenr end de nuværende tre. Men at København og Københavns Lufthavn i den sammenhæng har en opgave med at bevise over for Cathay at markedet kan bære dette.

Ifølge CPHtravellers oplysninger så er den fremadrettede booking på ruten rigtig gode, både hvad angår passagerer og cargo. Dette tegne godt for ruten og kan give forhåbning om at ruten eventuelt allerede efter første sæson kan blive helårlig.

 

Foto: Københavns Lufthavn

 

 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater