Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Estiske Nordica åbner mellem Tallinn og København Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 07 December 2017 21:57

Fra slutningen af april måned næste år bliver der igen konkurrence på ruten mellem den estiske hovedstad Tallinn og København. D. 27. april åbner Nordica således en direkte rute mellem de to byer og vil herved give SAS konkurrence på denne strækning.

Nordica vil flyve 11 gange om ugen på ruten og vil tilbyde en morgen og aftenafgang fra København. Derved vil Nordica flyve på andre tidspunkter af dagen end SAS, der har en middagsafgang fra København, samt en sen aftenafgang mod Tallinn.

Det er Nodica's tredje rute fra København, hvor selskabet allerede flyver mellem svenske Örebrog og hollanske Groningen. Herudover flyver selskaber også fire ATR-72 maskiner ud af København for SAS.

Nordica opstod som det nye nationale flyselskab i Estland efter at Estonian Air gik konkurs tilbage i 2015. Nordica overtog dengang de fleste ruter som blev fløjet af Estonian Air deriblandt ruten mellem Tallinn og København. Nordica fløj dog kun ruten ganske kortvarrigt og opgav den på grund af svigtende passagertal og konkurrene fra SAS.

I forbindelse med den nye rute udtaler bestyrelsesformand for Nordica Jaan Tamm følgende:

"Den største lufthavn i Skandinavien er hurtigt ved at blive Nordica's anden hjemme base. Vi opererer allerede en bred vifte af flyvninger ud af København for SAS samt flyvninger til Sverige og Holland. Så lancering af en Tallinn-København er en naturlig del af vores udvikling og vi ønsker at finde så mange måder som muligt at forbinde Estland med resten af verden."

På flyvningerne fra København vil det via Tallinn være muligt at flyve videre til Kiev, Vilnius og St. Petersborg, mens passagerne fra Tallinn, vil få adgang til det store rutenetværk ud af København.

Nordica udvider til foråret også kapaciteten på sine ruter til Örebro og Groningen fra København. Disse ruter flyves i øjeblikket af en Embraer 145 fra BMI med plads til 50 passagerer. Fra slutningen af marts vil disse ruter i stedet bliver fløjet med CRJ-700 maskiner fra Nordica selv med plads til 70 passagerer.

 

Foto: Nordica

 


 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater