Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
easyJet klart med første modtræk mod Ryanair i København Print Email
Publiseret af Administrator   
Lørdag, 31 Januar 2015 12:32

easyJet gør nu klar til kamp mod Ryanair i København, og første skridt er en udvidelse på ruten mellem København og London Luton, således at easyJet vil tilbyde samme antal daglige flyvninger på ruten som Ryanair.

Ryanair præsenterede i torsdags d. 29, januar fire nye ruter fra København, og kunne i samme ombærring fortælle at de fra september måned udvider antallet af daglige flyvninger til London Luton fra to til tre.

Udvidelsen fra easyJet på ruten til London Luton træder i kraft d. 5. oktober og der vil være tre daglige flyvninger alle hverdage, mens der lørdag og søndag vil være to returflyvninger.  

I modsætning til easyJet vil Ryanair flyve tre gange dagligt til London Luton alle uges dage, således også i weekenden. Da Ryanair holdt pressemøde i København i torsdag, var informationen at udvidelsen til London ville være gældende fra september måned. Efterfølgende har Ryanair dog udelukkende lagt denne udvidelse i salg gældende fra d. 25. oktober.

Det har ikke været muligt at få bekræftet om Ryanair har ændret sine planer for hvornår udvidelse på London Luton ruten træder i kraft, men såfremt dette er tilfældet giver det easyJet mulighed for at være først med udvidelsen til Luton.  

Med den planlagt udvidelse til London Luton, bliver easyJet fra oktober måned det største selskab mellem København og London, med 52 ugentlige returflyvninger. Dette er fordelt på 31 til London Gatwick, 19 til London Luton og 2 til London Stansted.  

I alt vil der fra oktober måned være op til 28 daglige returflyvninger mellem København og London, hvilket vil være fordelt mellem fem selskaber. British Airways til Heartrow, easyJet til Gatwick, Luton og Stansted, Norwegian til Gatwick, Ryanair til Luton og SAS til Heartrow.

Der er således lagt op til en markant udvidelse af kapaciteten til London, der allerede er den største destination fra Københavns Lufthavn med 1,9 millioner rejsende i 2014. Dette vil medføre et yderligere prispres på billetterne til London, hvilket vil være til gavn for kunderne, men for de involverede selskaber kan det ende i en decideret konkurrencekrig hvor alle taber penge, men ingen vil skære på kapaciteten.

På ruten mellem København og London Luton, hvor easyJet og Ryanair fra d. 26 marts kommer i direkte konkurrence, vil de to selskaber dog kun på nogle af flyvningerne have afgangstider hvor der flyves vinge mod vinge.

Det skyldes at easyJet betjener ruten med et fly som har base i Luton, mens Ryanair vil flyve med en maskine baseret i Københavns Lufthavn. Begge selskaber har dog f.eks. en afgang fra København kl. 16.10 mod Luton, og en afgang fra Luton mod København henholdsvis kl. 17.10 og kl. 17.15

Rutetiderne mellem København og London Luton, vil således for de to selskaber være følgende fra oktober måned.

easyJet:      

LTN-CPH 07:15-09:55 1234567 A319
CPH-LTN 10:25-11:20 1234567 A319

LTN-CPH 13:00-15:40 12345xx A319
CPH-LTN 16:10-17:05 12345xx A319

LTN-CPH 17:10-19:50 1234567 A319
CPH-LTN 20:20-21:15 1234567 A319

Ryanair:

CPH-LTN 06:45-07:30 1234567 B738
LTN-CPH 07:55-10:40 1234567 B738

CPH-LTN 16:10-16:50 1234567 B738
LTN-CPH 17:15-19:55 1234567 B738

CPH-LTN 20:05-20:50 1234567 B738
LTN-CPH 21:15-00:00 1234567 B738

I oktober måned er billigste returpriser mellem København og London Luton 517 kr. med easyJet og 420 kr. med Ryanair. Disse priser inkluderer ikke indtjekket bagage, sædevalg eller andre tillægsydelser, der hos begge selskaber skal tilkøbes såfremt dette ønskes. 

Reaktionen fra easyJet på London Luton ruten viser at selskabet har tænkt sig at tage kampen op med Ryanair, og møde dem agressivt frem for at skærer ned eller trække sig. Der vil med al sandsynlig kommer yderligere tiltag fra easyJet i den kommende tid, i forhold til at møde konkurrencen fra Ryanair i København.

Foto: easyJet

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater