Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Alitalia åbner ny rute mellem Milano Linate og København (Opdateret) Print Email
Publiseret af Administrator   
Fredag, 16 Januar 2015 21:30

Der har i et stykke tid været forlydender om at Alitalia overvejede at gå ind på ruten mellem Milano og København. CPHtraveller kan nu afslører at dette bliver en realitet fra d. 29. marts 2015, da Alitalia fra denne dato begynder at flyve direkte mellem København og Linate lufthavnen i Milano.

Det bliver i første omgang fire ugentlige flyvninger mandag, onsdag, fredag og søndag, men allerede d. 1. maj udvides ruten til en daglig flyvning alle ugens dage. Det vil blive anvendt et miks af Airbus A319 og A320 på ruten mandag til lørdag, mens flyvninger om søndagen vil blive fløjet af Alitalia CityLiner med Embraer 190.

 
Københavns Lufthavn gør klar til Airbus A380 i fast rutetrafik Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 16 December 2014 21:50

Københavns Lufthavn har besluttet sig for at at foretage de nødvendige investeringer for at kunne håndtere Airbus A380 i daglig rutetrafik.

Som CPHtraveller kunne berette om for tre uger siden (Vækst og udbygning af Københavns Lufthavn i 2015), så har Københavns Lufthavn i et stykke tid vurderet om den igangsatte udbygning af Finger C allerede fra start skulle gøres klar til at modtage A380.  

Nu er beslutningen taget og det betyder at en af de nye brobetjente standpladser i Finger C indrettes med to jetbroer. Herudover vil der forventeligt blive foretaget en opgradering af den ene af lufthavnens to hovedlandingsbaner, således at denne bliver bred nok til at håndtere Airbus A380 trafik. 

 
SunExpress udvider på København med ny rute til Antalya Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 27 November 2014 22:25

Det tyrkiske selskab SunExpress udvider næste sommer sin tilstedeværelse i Københavns Lufthavn, med en ny rute til Antalya. Ruten vil indledningsvis bliver fløjet en gang ugentlig fra d. 29. marts, men gældende fra d. 21. maj udvides ruten til to ugentlige flyvninger.

Fra maj måned og frem vil de to ugentlige flyvninger blive bibeholdt resten af sommersæsonen, hvor der således vil være flyvninger mellem København og Antalya torsdag og søndag. 

 
Qatar Airways udvider København til 11 ugentlige flyvninger Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 20 November 2014 16:55

Qatar Airways udvider fra d. 1 februar 2015 flyvninger mellem Doha og København. Det sker ved at selskabet indsætter en aftenflyvning på ruten fire ud af ugens syv dage, og derved kommer op på i alt 11 ugentlige flyvninger til Københavns Lufthavn.

De fire nye afgange vil som de nuværende daglige flyvninger til København, blive fløjet med Boeing 787 Dreamliner, som har plads til 254 passagerer. De nye afgange vil blive fløjet mandag, tirsdag, torsdag og søndag med ankomst i København kl. 18:15 og afgang igen med Doha kl. 21:25.  

 
Alitalia fordobler næste sommer mellem København og Rom Print Email
Publiseret af Administrator   
Mandag, 10 November 2014 22:32

Alitalia skruer næste sommer op for ruten mellem Københavns Lufthavn og Rom, hvor selskabet vil flyve seks gange om ugen mellem de to byer. I forhold til sommeren 2014 er der tale om en fordobling af de ugentlige frekvenser, der således vil stige fra tre til seks flyvninger om uge.

Alitalia har i denne omgang fløjet ruten mellem København og Rom siden april måned 2012, hvor selskabet frem til nuværende tidspunkt udelukkende har tilbudt en lavfrekvent rute med to til tre ugentlige afgange afhængig af sæson.

 
Air Berlin nedlægger rute fra København til Palma de Mallorca Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 06 November 2014 21:24

Air Berlin har besluttet at nedlægge sommerruten mellem København og Palma de Mallorca. Sidste flyvning for den nuværende sæson blev gennemført d. 31. oktober, og nu er det blevet bekræftet over for CPHtraveller, at ruten ikke vender tilbage næste sommer.

Air Berlin fløj i den netop overståede sommersæson fire gange ugentlig mellem København og Palma de Mallorca, hvor der blev anvendt en Boeing 737-800 med plads til 186 passagerer.

 
SAS reducerer på København-New York i sommeren 2015 Print Email
Publiseret af Administrator   
Onsdag, 05 November 2014 18:55

SAS har netop løftet sløret for sommerprogrammet 2015 som omtalt af CPHtraveller.dk. For det interkontinentale rutenetværk ud af København, er der på nuværende tidspunkt kun planlagt en ændring, hvilket er en reduktion af kapaciteten mellem København og New York sammenlignet med sommeren 2014.

Helt konkret er det aftenafgangen kl. 18.35 fra København til New York Newark som den kommende sommer kun vil blive fløjet i perioden fra d. 15. juni til d. 25 september. Den forgangne sommer blev denne afgang fløjet i den samlede sommerperiode, fra slutningen af marts måned til slutningen af oktober måned.    

 
SAS åbner til Edinburgh og Ankara fra Københavns Lufthavn Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 04 November 2014 20:42

SAS er klar med sommer-programmet for 2015 som begynder d. 29 marts. De største nyheder fra København er en ny helårsrute til Edinburgh som åbner d. 29. marts og en sommerrute til Ankara som åbner d. 4. april.

Ruten til Edinburgh vil blive fløjet fem gange ugentlig, samt dagligt i højsæsonen (juni til august), mens ruten til Ankara flyves en gang ugentlig fra april og tre gange ugentlig i højsæsonen.

Herudover introduceres Salzburg som ny sommerdestination fra København. Denne rute åbner d. 27. juni med to ugentlige flyvninger og vil udelukkende blive fløjet i højsæsonen.

 


Side 9 af 34