Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
SAS flyver mere til sol og strand fra København næste sommer Print Email
Publiseret af Administrator   
Mandag, 26 Oktober 2015 15:42

SAS har de seneste par uger arbejdet på at få sommer-programmet for 2016 endelig på plads. Nu er de sidste brikker lagt og for nuværende er der planlagt en række ændringer fra Københavns Lufthavn.

Der bliver flere daglige afgange til nogle udvalgte forretningsdestinationer, ligeledes som der i den absolutte højsæson skrues op for betjeningen til de populære spanske feriedestinationer, samt til de kroatiske kystbyer ved Adriaterhavet.

 
SAS nedlægger yderligere tre ruter fra Københavns Lufthavn Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 15 Oktober 2015 15:38

SAS nedlægger fra slutningen af marts måned helårsruterne fra København til Moskva og Tel Aviv, ligeledes som sæsonruten mellem København og Ankara ikke vender tilbage næste sommer. Dette bekræfter SAS over for CPHtraveller.

Herved fortsætter SAS med at fjerne urentable destinationer i rutenetværket fra København. Selskabet har således tidligere meldt ud, at ruterne fra København til Budapest, Luxembourg og Milano Linate lukkes fra starten af den kommende vintersæson.

 
Stærk vækst for Københavns Lufthavn i september måned Print Email
Publiseret af Administrator   
Mandag, 12 Oktober 2015 12:29

Københavns Lufthavn er nu gået ind i efteråret med endnu en rekordmåned, da september måned endte på en vækst på 6,1%. Herved blev det den travleste september måned i lufthavnens historie og for første gang kom passagertallet over 20 mio. for årets ni første måneder.      

Det samlede passagertal i september blev 2.481.528 og derved en vækst på 6,1%, hvilket betyder at 142.013 flere passager gik gennem lufthavnen sammenlignet med samme måned sidste år. 

Udenrigstrafikken er stadig det område som driver væksten med en stigning i den europæiske trafik på 7,0% og 4,4% i den interkontinentale trafik. Indenrigstrafikken havde en tilbagegang på 3,0%, ligeledes som transfertrafikken oplevede et lille fald på 2,3%.

 
Københavns Lufthavn udbygger videre med ny Finger E Print Email
Publiseret af Administrator   
Søndag, 11 Oktober 2015 14:18

Da Københavns Lufthavn i begyndelsen af 2014 præsenterede sin vækstvision kaldet Expanding CPH, var et af de nævnte tiltag for fremtiden en ny Finger E til håndtering af de store maskiner, der flyver de interkontinentale ruter.

Efter planen skal Finger E ligge i forlængelse af den nyværende Finger D og ud forbi den nuværende CPH Go lavpristerminal. Alt tyder nu på at Københavns Lufhavn sætter strøm til planerne om Finger E, da lufthavnen netop har offentliggjort et EU udbud på totalrådgivning ifm. udvidelse af Københavns Lufthavns gatekapacitet mod øst. 

 
SAS åbner mellem København og Boston fra sommeren 2016 Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 08 Oktober 2015 16:01

SAS åbner den 29. marts 2016 en ny direkte helårsrute mellem København og Boston. Ruten vil blive fløjet dagligt med den PrivatAir Boeing 737 maskine, som den kommende vinter anvendes til den nye aftenafgang fra København til New York.

Der bliver afgang fra Københavns Lufthavn hver dag kl 12.50 med ankomst i Boston kl. 15.20. Retur fra Boston er kl. 17.30 med ankomst i København den efterfølgende morgen kl. 7.00.

Herudover åbner SAS fra slutningen af marts måned næste år, desuden tre nye europæiske ruter ud af København. Dette er Krakow, Wien og Reykjavik.

 
easyJet åbner til marts ny rute mellem Venedig og København Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 06 Oktober 2015 07:15

Tilbage i juni måned annoncerede easyJet at selskabet i foråret 2016 vil åbne en ny italiansk base i Venedig. Først i dag løfter selskabet dog sløret for de konkrete planer med den nye base, og det indbærer blandt anden en ny direkte rute mellem Venedig og København. Herudover åbner easyJet ni andre nye ruter fra Venedig.

Ruten mellem Venedig og Københavns Lufthavn åbner den 24. marts og vil blive fløjet tre gange om ugen med flyvning tirsdag, torsdag og lørdag. Der vil blive anvendt en Airbus A319 med plads til 156 passagerer på den nye rute.  

 
Vueling åbner endnu en ny rute til Københavns Lufthavn: Rom Print Email
Publiseret af Administrator   
Mandag, 05 Oktober 2015 15:29

Vueling har fået appetit på endnu flere flyvninger til København, og fra den 1. juni åbner selskabet sin sjette rute til Københavns Lufthavn når Rom bliver føjet til rutekortet.

Den nye rute mellem Rom og København vil blive fløjet to gange om ugen, hvor der vil være afgang hver onsdag og søndag. Der flyves med en Airbus A320 med plads til 180 passagerer og flyet ankommer begge dage fra Rom kl. 09.55 og afgår igen fra København kl. 10.40.     

Som nævnt kommer Vueling herved i den kommende sommer op på seks ruter fra København Lufthavn og vil i den travleste sommerperiode have 33 ugentlige afgange ud af København. 

 
Vueling tilføjer Paris som femte destination fra København Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 22 September 2015 16:56

Fra den 5. maj 2016 tilføjer spanske Vueling en ny direkte rute mellem Paris Charles de Gaulle og Københavns Lufthavn. Der bliver fire ugentlige afgange fra København med flyvning mandag, torsdag, fredag og søndag hvor der anvendes en Airbus A320 med plads til 180 passagerer.

Flyvningerne til København kommer i forbindelse med at Vueling fra starten af maj måned oprettet en base i Paris Charles de Gaulle, med to Airbus A320 stationeret. Dette kunne selskabet oplyse i dag, hvor der udover ruten til København tilføjes yderligere syv andre destinationer til Vuelings netværk fra Paris.

 


Side 6 af 35