Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
August blev endnu en rekordmåned i Københavns Lufthavn Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 10 September 2015 21:07

Den flotte vækst fra juli måned fortsatte ind i august for Københavns Lufthavn, hvor det blev til endnu en månedsrekord og derved den travleste august måned i lufthavnens historie. 

Det samlede passagertal i august blev 2.575.957 hvilket er en vækst på 5,5%. Dette svarer til en fremgang på 135.251 rejsende sammenlignet med august forrige år.

Igen var det udenrigstrafikken som trak væksten med en stigning på 6,6% i den europæiske trafik og 1,2% i den interkontinentale trafik. Indenrigstrafikken gik tilbage med 1,2%, mens der igen var lystpunkt for transfer trafikken med en lille vækst på 1,8%.

London er fortsat den største destination fra København og en af de destinationer som i høj grad er med til at trække væksten. I august blev det til en vækst til London på hele 22,3% og 37.000 flere passagerer.

En anden destination som trækker væksten i August er Amsterdam, hvor der har været en stigning i passagertallet på 10%. Ifølge Københavns Lufthavn skyldes dette at både KLM og SAS i august måned har udbudt betydelig mere kapacitet end sidste år. Hermed er Amsterdam et godt eksempel på at ekstra kapacitet på en rute ofte medfører stigende passagertal.

I en kommentar til trafiktallene for august måned, udtaler administrerende direktør i Københavns Thomas Woldbye: 

"Med endnu en passagerrekord i august endte sommeren 2015 som den travleste nogensinde i lufthavnens historie med flere end 7,8 mio. passagerer i de tre sommermåneder. Tallene viser desuden, at flere udenlandske turister end nogensinde fløj til København, hvilket gavner væksten i hele Danmark."

For de skandinaviske konkurrenter i Stockholm og Oslo, bød august måned også på vækst som I København. Stockholm Arlanda havde en fremgang på 5,3% og kom op på 2.168.793 rejsende. På Oslo Gardermoen landede væksten på 2,1% og et passagertal på 2.247.241.

Oslo halser således efter både København og Stockholm hvad angår vækstraterne, og overordnet set trækker København Lufthavn i øjeblikket fra som den største lufthavn i Skandinavien.   

Foto: Per Schmidt

 

 

 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater