Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Air Canada med Boeing 777-300 mellem Toronto og København Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 24 November 2016 21:07

Air Canada har gennem flere år opbygget ruten mellem Toronto og København, hvor selskabet løbende har udvidet kapaciteten sæson efter sæson.

Den kommende sommer 2017 sæson bliver ingen udtagelse, hvor Air Canada nu planlægger at indsætte den største maskine i flåden mellem Toronto og København. Dette er en Boeing 777-300ER med plads til 400 passagerer som efter planen skal flyve på ruten fra d. 8. juni til den. 30 september.

Herudover vil selskabet i perioden fra slutningen af marts måned til d. 7 juni anvende Boeing 787-9 Dreamliner på ruten i stedet for den lidt mindre Boeing 787-8 Dreamliner. Samlet set er der således tale om en relativ markant udvidelse sammenlignet med sommeren 2016.

Som CPHtraveller kunne oplyse har Delta Airlines besluttet at skærer en smule i kapaciteten på sin sommerrute mellem New York JFK og København næste år. Derfor vækker det formentlig glæde hos Københavns Lufthavn, at Air Canada nu udvider kapaciteten og mere end ersatter den kapacitet som Delta fjerner fra det transatlantiske marked ud af CPH.

Samlet vil Air Canada set over hele 2017 sommersæsonen udvide kapaciteten med ca. 14.000 sæder i hver retning. Herved kommer den samlede kapacitet på ruten mellem Toronto og København op på over 70.000 sæder i sommerperioden fra slutningen af marts til slutningen af oktober. Herved er det tale om en kapacitetsforøgelse på hele 25% fra sommeren 2016 til 2017.

Den Boeing 777-300ER version som Air Canada vil anvende til København, er som nævnt konfigureret med 400 sæder. Dette er fordelt på 40 business class pladser, 24 premium economy sæder og 336 sæder i economy.

 

Foto: Air Canada

 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater