Seneste trafiktal for CPH:
December > 1.719.031 +3,0%    
November > 1.884.627 +2,4%   
Oktober > 2.330.985 +7,1%   
RSS
Vueling dropper rute mellem København og Alicante Print Email
Publiseret af Administrator   
Onsdag, 09 November 2016 20:00

Det spanske lavprisselskab Vueling opgiver ruten mellem København og Alicante, der har været fløjet 2-3 gange om ugen afhængig af sæson. Ruten er allerede lukket ned for den nuværende vintersæson og vender således ikke tilbage næste sommer.

Det er formentlig konkurrencen fra Ryanair på denne rute som har fået Vueling til at trække sig. Udover konkurrence på ruten til Alicante har Vueling også siden sidste vinter mødt konkurrence fra Ryanair mellem København og Malaga. Denne rute bibeholder Vueling dog for nuværende, men reducerer næste sommer antallet af ugentlige flyvninger til Malaga fra 6 til 4.

En tredje rute som reduceres er flyvningerne mellem København og Firenze. Her vil Vueling næster sommer flyve to gange ugentlig i stedet for tre. Til gengæld indsætter Vueling mere kapacitet på sin rute mellem København og Paris, hvor der i højsæsonen bliver daglige flyvninger mod 5 ugentlige i den forgangne sommer.

Herudover erfarer CPHtraveller at Vueling måske næste sommer åbner en ny rute til København, fra en destination som endnu ikke er annonceret.

 

Foto: Vueling

 

Last Updated on Onsdag, 09 November 2016 21:00
 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater