Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Mere konkurrence på vej mellem København og Wien Print Email
Publiseret af Administrator   
Onsdag, 23 Maj 2018 20:20

Det østrigske selskab Laudamotion begynder fra slutningen af oktober måned at flyve mellem Wien og Københavns Lufthavn. Der vil blive flyvning tre gange om ugen med afgange hver onsdag, fredag og søndag og der flyves efter planen med Airbus A320.

København er blot en ud af 22 destinationer som Laudamotion vil flyve fra Wien i den kommende vintersæson, hvilket blev præsenteret på et pressemøde tidligere i dag. København er dog den eneste destination i Skandinavien og Norden som selskabet vil betjene ud af Wien i denne omgang.

Laudamotion er opstået på resterne af det tidlige NIKI, som var ejet af Air Berlin og derved blev revet med ned af den konkurs som ramte Air Berlin i slutningen af 2017. Konkursboet efter NIKI blev overtaget af den tidligere Formel 1 verdensmster Niki Lauda, som på det fundament dannede Laudamotion.

I Marts måned solgte Niki Lauda dog noget overraskende 24,9% af Laudamotion til Ryanair, med intention om at Ryanair ejerandelen skal stige til 75% såfremt konkurrencemyndighederne i EU vil godkende dette. Der er således i bund og grund tale om at det er Ryanair som går ind på ruten mellem København og Wien, men fløjet under Laudamotion brandet. Billetterne til ruten vil da også blive solgt gennem Ryanairs webside og forventes at være i salg fra i morgen d. 24 maj.

 

Foto: Marvin Mutz

 

Last Updated on Onsdag, 23 Maj 2018 20:19
 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater