Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Finnair indsætter ekstra daglig flyvning til København Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 12 Januar 2017 22:02

Fra den 14. maj indsætter Finnair en ekstra daglig afgang mellem Helsinki og København alle ugens hverdage. Herved kommer Finnair op på fem daglige returflyvninger på ruten, og i sommerhøjsæsonen seks daglige afgange. Mandag og fredag i sommerferieperioden vil der endda være syv daglige afgange.

Den nye flyvning bliver en ankomst til København kl. 21.10, hvorefter flyet overnatter i Københavns Lufthavn og flyver tilbage til Helsinki næste morgen kl. 7.15. Herved bliver det med udgangspunkt i København muligt med en hel arbejdssdag i Helsinki.

Samlet betyder udvidelsen at Finnair i den kommende sommersæson øger kapaciteten til København med 21% oplyser selskabet selv.

Udvidelse til København skal også ses som et led i at flyve endnu flere danske passagerer ind til Finnairs hastigt stigende Asien netværk ud af Helsinki. Dette afspejles også af udtalelesen fra Finnairs Chief Commercial Officer, Juha Järvinen, i forbindelse med annonceringen af udvidelsen til København:

"Sidste år var København vores største destination fra Kina og vi ser endnu mere potentiale i det danske marked med vores kommende nye destinationer og vækstplaner."

 

Foto: Finnair


Last Updated on Torsdag, 12 Januar 2017 23:01
 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater