Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Aegean Airlines åbner sommerrute mellem København og Rhodos Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 01 Oktober 2015 15:31

Græske Aegean Airlines åbner sin tredje rute til Københavns Lufthavn udover de allerede eksisterende ruter til Athen og Heraklion. Denne tredje rute bliver en sommerrute mellem Rhodos og København, som vil blive fløjet en gang om ugen med en Airbus A320 der har plads til 168 passagerer. 

Ruten åbner d. 28. april og flyves hver onsdag med ankomst i København kl. 18.45 og afgang igen mod Rhodos kl. 19.30. Flyvningerne fortsætter gennem hele sommeren frem til september måned.

Norwegian flyver også en sommerrute mellem København og Rhodos, hvor selskaber tilbyder to ugentlige afgange. Til gengæld flyver Norwegian kun på ruten i små to måneder fra juni til august måned. 

Last Updated on Torsdag, 01 Oktober 2015 15:34
 
easyJet med flere flyvninger mellem Manchester og CPH Print Email
Publiseret af Administrator   
Fredag, 25 September 2015 15:00

Fra slutningen af marts måned udvider britiske easyJet flyvningerne mellem Manchester og København til 11 ugentlige afgange. Dette er to ugentlige flyvninger mere end i det nuværende sommerprogram hvor selskabet flyver 9 gange om ugen på denne rute.

Da easyJet lancerede sit sommerprogram for 14 dage side, var der dog på dette tidspunkt kun planlagt 9 ugentlige flyvninger og derved det samme antal som denne sommer.

Nu ser det dog ud til at selskabet har besluttet at skrue op for betjeningen af ruten, således at der bliver to daglige flyvninger mellem Manchester og København mandag, torsdag, fredag og søndag. Resten af ugens dage flyves der en gang dagligt.   

Last Updated on Fredag, 25 September 2015 15:00
 
Græske Aegean Airlines udvider betjeningen til København Print Email
Publiseret af Administrator   
Onsdag, 23 September 2015 10:32

Det græske luftfartsselskab Aegean Airlines har fløjet på Københavns Lufthavn siden sommeren 2013. På selskabets rute til Athen udvides der næste år til fem ugentlige flyvninger gennem hele sommerprogrammet, hvor der i det igangværende sommerprogram kun flyves fem gange om ugen i den absolutte sommerhøjsæson. Resten af sæsonen flyves der fire gange ugentlig.

Denne sommer åbnede selskabet desuden en sæsonrute mellem København og Heraklion på Kreta. Denne rute vender tilbage næste sommer og starter i midten af maj måned, hvilket er 1½ måned tidligere end i år. Desuden udvides betjeningen af ruten fra en til to ugentlige afgange.

Last Updated on Onsdag, 23 September 2015 10:38
 
Transavia udvider yderligere på København i sommerprogrammet Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 22 September 2015 20:01

Som tidligere omtalt har hollanske Transavia i den kommende vintersæson valgt at gøre ruten mellem Eindhoven og København helårlig, hvor der i vinterhalvåret vil være otte ugentlige afgange på ruten.

Nu er Transavia klar med programmet for næste sommer, og her udvides ruten mellem Eindhoven og København yderligere fra den 4. april. Fra denne dato vil Transavia flyve på ruten 12 gange om ugen, hvor der bliver en morgen og aftenafgang på alle hverdage, samt en daglig flyvning lørdag og søndag.

Last Updated on Tirsdag, 22 September 2015 20:07
 
Thai Airways med Boeing 747-400 mellem København og Phuket Print Email
Publiseret af Administrator   
Tirsdag, 22 September 2015 18:00

Thai Airways flyver hver vinter to ugentlige afgange fra København til Phuket. De foregående par år er disse flyvninger blevet fløjet med en Boeing 777-300ER med plads til 348 passagerer.

Planen for flyvningerne den kommende vinter var dog indtil for nylig at anvende den lidt mindre Boeing 777-200ER som kan medtage 292 passagerer. Det er dog nu lykkes det nordiske salgskontor at overbevise hovedkontoret hjemme i Bangkok, om at der er behov for mere kapacitet på flyvningerne til Phuket.

Thai Airways har derfor nu besluttet at anvende en Boeing 747-400 på de to ugentlige flyvninger i december og januar måned. Herved udbydes der 375 sæder på disse flyvninger. For februar og marts måned er det stadig planen at anvende den mindre Boeing 777-200ER.  

 


Side 4 af 4