Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Beijing Capital Airlines planlægger rute mellem Beijing og København Print Email
Publiseret af Administrator   
Søndag, 22 Oktober 2017 20:11

Det kinesiske flyselskab Beijing Capital Airlines planlægger fra slutningen af marts måned 2018 at åbne en direkte rute mellem Beijing og Københavns Lufthavn. Efter planen skal ruten flyves tre gange om ugen med ankomst og afgang fra København hver tirsdag, torsdag og lørdag.

Den forventede flytype er en Airbus A330-200 med 222 sæder ombord. Flyvningerne er publiseret i reservations-systemerne gældende fra d. 27 marts men endnu ikke lagt i salg, og det har for nuværende ikke været muligt for CPHtraveller at få en officiel bekræftelse på åbningen af denne rute.

Beijing Capital Airlines havde tilbage i 2015 et kort visit i Københavns Lufthavn med en række charterflyvninger fra Beijing og Hangzhou. Planen var dengang at selskabet ville vende tilbage med et udvidet program i 2016, men dette blev aflyst inden det kom i gang. Grunden til aflysningen er aldrig blevet officielt bekræftet, men forlydender siger at det handlede om udfordringer med at få slots til charter-flyvninger i Beijing Capital Airport.

Forventningen er derfor at den planlagte rute mellem Beijing og København denne gang er en fast rute, som det planlægges at flyve året rundt. For nuværende flyver SAS dagligt mellem København og Beijing, men ser således ud til at få konkurrence på denne rute i nær fremtid.

Foto: Beijing Capital Airlines

 

Last Updated on Søndag, 22 Oktober 2017 20:13
 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater