Seneste trafiktal for CPH:
December > 1.719.031 +3,0%    
November > 1.884.627 +2,4%   
Oktober > 2.330.985 +7,1%   
RSS
Top-30 ruter fra Københavns Lufthavn i 2014 Print Email
Publiseret af Administrator   
Søndag, 18 Januar 2015 21:12

2014 blev som tidligere omtalt et rekordår for Københavns Lufthavn hvor ikke mindre end 25.627.093 passagerer gik gennem lufthavnen. Det er første gang at Københavns Lufthavn runder milepælen med over 25 millioner rejsende på et enkelt år.

Men hvor flyver de mange passagerer så hen fra Københavns Lufthavn? Samlet set så fløj de over 25 millioner rejsende fra eller til mere end 350 forskellige destinationer, hvilket er fordelt på flyvninger med rutefly, charterfly eller privatjet.

Hovedparten af passagerne i Københavns Lufthavn flyver dog på ruter til de store europæiske byer eller til destinationer inden for Skandinavien. CPhtraveller har sammenfattet en liste med de 30 største ruter fra København i 2014, hvor det som i 2013 er Stockholm Arlanda og Oslo Gardermoen der topper listen over de største ruter fra Københavns Lufthavn.

Opgørelsen er baseret på antal rejsende til en specifik lufthavn, hvorved passagere til London er fordelt på ruterne til henholdsvis Heathrow, Gatwick, Stansted og Luton. Sammenlagt er London stadig den suverænt største destination fra Københavns Lufthavn med 1,9 millioner rejsende i 2014.

Blandt de interkontinentale ruter er der kun to som lige netop sniger sig ind blandt de 30 største, hvilket er Dubai og Bangkok som henholdsvis nr. 29 og 30. Det er dog stadig New York som er den største interkontinentale destination fra København, med i alt ca. 350.000 rejsende. Dette er fordelt på 240.000 til Newark lufthavnen og 110.000 til John F. Kennedy lufthavnen.   

I Top-30 listen angiver tallet i parantes efter den aktuelle placering, den pågældende rutes placering året før i 2013.

# Lufthavn 2014 2013 Vækst
1 (1) Stockholm Arlanda 1.449.963 1.331.930 +8,9%
2 (2) Oslo Gardermoen 1.411.399 1.330.979 +6,0%
3 (3) London Heathrow 995.797 968.536 +2,8%
4 (5) Amsterdam 888.798 806.568 +10,2%
5 (4) Aalborg 874.221 893.822 -2,2%
6 (6) Helsinki  780.976 768.795 +1,6%
7 (7) Paris Charles de Gaulle  774.252 734.727 +5,4%
8 (8) London Gatwick 737.009 594.718 +23,9%
9 (9) Frankfurt 653.386 571.904 +14,2%
10 (10) Brussels 466.709 458.811 +1,7%
11 (18) Berlin Tegel 428.062 370.581 +15,5%
12 (13) Zürich 426.089 398.526 +6,9%
13 (17) Rom 423.176 387.318 +9,3%
14 (19) Bergen 419.284 366.533 +14,4%
15 (15) Keflavik 411.893 397.896 +3,5%
16 (11) Milano Malpensa 411.373 427.572 -3,8%
17 (14) München 406.832 398.113 +2,2%
18 (12) Wien 382.220 418.824 -8,7%
19 (15) Düsseldorf 380.861 387.729 -1,8%
20 (20) Barcelona 367.925 351.741 +4,6%
21 (22) Gøteborg 335.135 307.680 +8,9%
22 (21) Istanbul Atatürk 328.169 311.071 +5,5%
23 (24) Malaga 315.082 275.603 +14,3%
24 (27) Manchester 297.209 260.771 +14,0%
25 (25) Stavanger 281.032 273.063 +2,9%
26 (30) Geneva 276.133 230.225 +19,9%
27 (26) Nice 274.524 266.743 +2,9%
28 (28) Dublin 270.333 252.223 +7,2%
29 (29) Dubai 257.019 249.482 +3,0%
30 (23) Bangkok 254.222 292.446 -13,1%
Kilde: Trafikstyrelsen.dk

 Foto: Per Schmidt

 

 

Last Updated on Søndag, 18 Januar 2015 21:36
 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater