Seneste trafiktal for CPH:
April > 2.419.452 +5,6%    
Marts > 2.279.244 -0,2%  
Februar > 1.983.286 +1,9%  
RSS
Københavns Lufthavn kåret til den mest effektive i Europa Print Email
Publiseret af Administrator   
Lørdag, 02 Juli 2011 19:00

Bag kåringen står Air Transport Research Society (ATRS) der årligt gennemfører en omfattende performance benchmark mellem en lang række lufthavne verden over. I den netop offentliggjorde undersøgelsen er Københavns Lufthavn blevet tildelt "European Airport Efficiency Excellence Award" inden for kategorien af store europæiske lufthavne. En pris lufthavnen dog må deles med Gardermoen lufthavn uden for Oslo.

ATRS er en anerkendt institution inden for luftfarten og har gennemført årlige performance benchmarks af lufthavne siden år 2000. Fokus er på lufthavnenes operationelle og ledelsesmæssige effektivitet samt konkurrenceevnen i forhold til omkostningerne, hvilket sammenlignes på tværs af 159 lufthavne over hele verden.

Dette inkluderer 45 lufthavne i Europa, hvor alle større lufthavne indgår inklusiv de store skandinaviske lufthavne som Oslo Gardermoen, Stockholm Arlanda og København Kastrup.

CPH har tidligere vundet denne kåring i 2006, 2008 og 2009, hvorimod man i 2007 og sidste år i 2010 måtte se sig henvist til andenpladsen af Oslo Gardermoen. I år deles de to lufthavne således om kåringen og det er vigtigt for CPH at man igen topper listen, da dette sender et vigtigt signal til hele lufthavnens værdikæde om en effektiv og omkostningsfokuseret lufthavn.

Herved er en kåring som denne, ligeledes en vigtig brik i bestræbelserne på at tiltrække yderligere trafik og luftfartsselskaber til lufthavnen.

Professor Tae H. Oum, Præsident ATRS, lægger således også i forbindelse med kåringerne vægt på, at benchmarkresultaterne kan være et vigtigt redskab for mange forskellige interessenter inden for luftfarten:

"Denne benchmarkrapport for lufthavne giver en omfattende og upartisk evaluering af forskellige lufthavnes performance over hele verden. Med stadig stigende konkurrence inden for transportsektoren, er disse resultater anvendelige ikke kun for lufthavne og flyselskaber, men også for statslige organer, konsulenter, investorer, forskere og studerende."

For yderligere information om ATRS samt dette års benchmarkresultater og kåringer henvises til:
http://www.atrsworld.org/airportawards.html

Foto: Per Schmidt

 

 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater