Seneste trafiktal for CPH:
December > 1.719.031 +3,0%    
November > 1.884.627 +2,4%   
Oktober > 2.330.985 +7,1%   
RSS
København op som 15. største europæiske lufthavn i 2014 Print Email
Publiseret af Administrator   
Torsdag, 15 Januar 2015 16:22

2014 blev endnu et rekordår for Københavns Lufthavn, hvor der for første gang i historien gik mere end 25 millioner passagerer gennem terminalerne på et enkelt år. Helt præcis blev  det til 25.627.093 passagerer, hvilket er 1.560.063 flere rejsende end i 2013, svarende til en vækst på 6,5%.

Rekorden bertyder at Københavns Lufthavn bevarer sin position som den største lufthavn i Norden og rykker en enkelt plads op på den europæiske rangliste fra nr. 16 til nr. 15. Dette sker ved at København i 2014 netop kravler forbi lufthavnen i Zürich, der det seneste år har indtaget den europæiske 15. plads.    

Året sluttede for Københavns Lufthavn med en vækst på 3,0% i december måned, hvor passagertallet blev 1.719.031 svarende til en fremgang på lige over 50.000 rejsende sammenlignet med forrige december.

Det er især udenrigstrafikken og transfertrafikken som har trukket væksten i 2014. Udenrigstrafikken sted med 6,8% men transfertrafikken gik frem med hele 12,6% hvor der var størst vækst på de vigtige feeder ruter fra Oslo, Stockholm og Bergen.

I forbindelse med årsrekorden hæfter administrerende direktør i Københavns Thomas Woldbye, sig da også ved væksten i det internationale segment, samt væksten på de interkontinentale ruter: 

"Specielt udenrigstrafikken trak væksten året igennem, og dermed styrker vi fortsat vores position som internationalt knudepunkt. Et faktum, der i særdeleshed bliver understøttet af, at vi samlet set havde en vækst på 8,0 procent på vores 27 interkontinentale ruter i 2014.”

Det blev i 2014 også til årsrekord for de to skandinaviske konkurrenter i henholdsvis Oslo og Stockholm. Oslo Gardermoen blev som de foregående år den anden største lufthavn i Skandinvien med 24.269.152 passagerer, svarende til en vækst på 4,8% og 1.109.919 flere rejsende end året før.

Stockholm Arlanda blev således igen henvist til tredje pladsen, men var den af de tre lufthavne med størst vækst i 2014. I alt blev det til 22.443.272 passagerer på Arlanda, hvilket giver en vækst på 8,5% og 1.762.741 flere rejsende. 

De tre store skandinaviske lufthavne ligger således reletivt tæt hvad angår det totale passagerantal. Sammenlignet med Københavns Lufthavn, er der dog på både Oslo Gardermoen og Stockholm Arlanda en relativ stor andel af indenrigstrafik. Ses der udelukkende på den internationale trafik, er forskellene mellem de tre lufthavne således betydelig større.

Københavns Lufthavn havde i 2014 23.680.303 udenrigspassagerer (stigning på 1.515.925), mens Stockholm Arlanda i denne sammenhæng indtager andenpladsen med 17.354.936 udenrigspassagerer (stigning på 1.544.847). Tredjepladsen indtages således af Oslo Gardermoen med 13.361.608 udenrigspassagerer (stigning på 786.268). Med andre ord havde Københavns Lufthavn således i 2014 mere end 10 millioner flere udenrigsrejsende end Oslo Gardermoen.   

På den europæiske scene er Københavns Lufthavn som nævnt lige præcis rykket ind i top-15 for 2014, da det er lykkedes at overhale Zürich Lufthavn med ca. 150.000 passagerer, som i 2014 landede på 25.477.622 og en vækst på beskedne 2,5%.

Den europæiske lufthavns top-15 for 2014 ser således ud som nedenstående. Bemærk at 2014 passagertal for alle 15 lufthavne ikke er opgjort endnu, men de endelige tal vil ikke ændre på Københavns placering som nr. 15.

# Lufthavn 2014 2013 Vækst
1 London Heathrow Airport 73.402.232 72.367.054 +1,4%
2 Paris Charles de Gaulle Airport Ikke tilgængelig 62.052.917 -
3 Frankfurt Airport 59.571.802 58.036.948 +2,6%
4 Istanbul Atatürk Airport 56.954.790 51.297.790 +11,0%
5 Amsterdam Airport Schiphol 54.978.023 52.569.250 +4,6%
6 Madrid Barajas Airport  41.833.374 39.735.618 +5,3%
7 Munich Airport 39.700.515 38.672.644 +2,7%
8 Rome Leonardo da Vinci Airport 38.523.489 36.166.345 +6,5%
9 London Gatwick Airport 38.104.139 35.444.206 +7,5%
10 Barcelona El Prat Airport 37.559.044 35.216.828 +6,7%
11 Moscow Domodedovo Airport Ikke tilgængelig 30.760.000 -
12 Moscow Sheremetyevo  Airport Ikke tilgængelig 29.256.000 -
13 Paris Orly Airport Ikke tilgængelig 28.274.154 -
14 Antalya Airport 28.341.063 27.018.623 +4,9%
15 Copenhagen Airport 25.627.093 24.067.030 +6,5%

 Foto: Per Schmidt

 

 

Last Updated on Fredag, 19 Februar 2016 15:44
 

Skriv kommentar

Din kommentar vil først fremgå når den er blevet godkendt af CPHtraveller.

Vi forbeholder os ret til at afvise kommentarer uden videre begrundelse.

Sikkerhedskode Opdater